Det nye format formår med sine mange udstillere at skabe den største samling af brands og designere under 3 Days of Design.
Under dette års 3 Days of Design vil det nye format DDcated omdanne de historiske rum i Kongernes Lapidarium til et designhub, hvor de mange faste beboere i form af skulpturer får følgeskab af brands og designere.
I spidsen for det nye format står branchefolkene Thomas Junker Wiberg, Lene Junker Wiberg og Peter Mørk, som nu kan løfte sløret for, hvad de besøgende konkret kan se frem til at opleve, når 3 Days of Design løber af stablen fra den 16. til den 18. september 2021.
Ved at samle 48 brands og designere under samme tag bliver DDcated det største designhub under den københavnske designevent.
”3 Days of Design har vokset sig til en international succes. Vi har i DDcated ønsket at understøtte denne stærke designfestival ved at skabe et hub under samme paraply. Et Designhub, der henvender sig mod kontraktmarkedet, og hvor vi ønsker at stille skarpt på design og langtidsholdbare løsninger i en bred forstand i området mellem arkitektur, design og møbler,” forklarer Thomas Wiberg om overvejelserne bag DDcated.
Præsenterer stjernespækket foredragsprogram
Det er ikke kun de mange æstetiske indtryk fra de udstillende brands og designere, som de besøgende kan se frem til. Gennem talks og debatter torsdag den 16. og fredag den 17. september giver DDcated nemlig de besøgende mulighed for at få ny indsigt om væsentlige emner på tværs af arkitektur, design og møbler.
Danske og internationale fagfolk er inviteret til at dele ud af deres viden og passion, heriblandt partner og kreativ direktør hos Schmidt Hammer Lassen, Kristian Ahlmark, CEO hos Dansk Designcenter, Christian Bason, rektor for Kolding Designskole, Lene Tangaard, og adm. direktør for Noma, Peter Kreiner.
Udover de mange talks skruer DDcated også op for muligheden for netværk med festlige arrangementer både torsdag og fredag aften. Torsdag aften vil DDcated sammen med platformen Architonic invitere til musik og netværk på Fyrskibet og langs Frederiksholms Kanal – lige ved siden af Kongernes Lapidarium, mens der fredag vil være japansk tema med fokus på forholdet mellem Japan og Danmark.
Brands under DDcated
Almedal – Aluproff – Anne Linde – Apto – Architexture – A Seat in Sienna – Blå Station – Brdr. Pagh – Brunner – Baux – Ogeborg – Verges – Zero – Christian Bruhn – David Truebrigde – Duus og Møller – Ebb & Flow – Est 18 – Ariake – Fisher Lighting – Formatwood – Geberit – Glimakara – Horreds – Kinnarps – Niikoh – Houe – Materia – Lise Vester Design – Mizetto – Skandiform – Leeke Home – JAB – Mazda Design – Mernøe Lighting – Piet Hein – QQ design – Ramn – Room Copenhagen – Rumas – Sound Aesthics – Storm Carpet – Søe Jensen – Thorup Copenhagen – Treece – Trimm Copenhagen – True Design – Underflod – Vibeke Rytter – We Do Wood – Wehlers – WUM – Annette Rosendal – Your Brand partner – Bernstorfsminde – Mindo – Noorstad
Foto: Kongernes Lapidarium