De kommende trykte udgivelser af 365DESIGN udkommer på nye datoer – lidt senere end de plejer.

De trykte udgivelser af 365DESIGN er altid spækket med både topaktuelle og yderst relevante branchenyheder og -historier.

Vi følger udviklingen i branchen tæt og leverer altid indhold med dyb indsigt i den nyeste viden.

Men coronavirusset er nu også nået til pej gruppen og har uundgåeligt påvirket de trykte udgivelser af 365DESIGN. Branchen – og verden i al almindelighed – ser jo en del anderledes ud, end den gjorde for blot et par uger siden.

365DESIGN nr. 2 skulle oprindeligt have dækket de to københavnske brancheevents Trends & Traditions og 3 Days of Design med udgivelse den 17. april 2020. Men eftersom Covid-19 er kommet til Danmark og nu er allestedsværende, har begge events set sig nødsaget til at rykke sine datoer – Trends & Traditions er rykket til den 25. juni, mens 3 Days of Design nu ligger henne i efteråret fra den 3. til den 5. september 2020.

Som et agilt nyhedsmedie, der følger branchen tæt, rykker vi derfor vores kommende trykte udgivelser af 365DESIGN, så vi stadigvæk kan holde vores abonnenter opdateret om branchen og de messer og events, der har høj relevans for vores læsere, således vi stadigvæk dækker både Trends & Traditions og 3 Days of Design.

Det betyder, at vores abonnenter vil modtage de kommende to udgivelser af 365DESIGN lidt senere, end de plejer, men med det samme gode og aktuelle indhold.

 

Nye datoer

365DESIGN nr. 2 2020 udkommer 18. maj – annoncedeadline er den 4. maj 2020.

365DESIGN nr. 3 2020 udkommer den 29. juli – annoncedeadline den 29. juni 2020.