Alle taler om bæredygtighed, men hvad betyder det egentlig, og hvordan integreres det i jeres virksomhed? I samarbejde med Detailforum afvikler pej gruppen retailkonferencen New Retail Day, hvor erfarne profiler fra branchen fortæller om, hvordan du kan blive klogere på de nye krav til din forretning.
I dag er det ikke nok med de klassiske detailshandelsgreb som varer, pris, markedsføring og tilgængelighed, hvis man vil optimere sig i retailbranchen. Bæredygtighed, klima og samfundsansvar er nemlig en altoverskyggende agenda, som i høj grad også har sin påvirkning på retailbranchen.
I takt med at en ny virkelighed med ansvarlighed og cirkulær økonomi som omdrejningspunkt er ved at cementere sig, forventes der i højere grad, at aktørerne i branchen tager et ansvar for omverdenen.
Med en heldagskonference, der sætter fart på dit arbejde med bæredygtighed, stiller Detailforum og pej gruppen skarpt på, hvordan udviklingen i retailbranchen former sig i fremtiden, og hvordan kan blive klædt på til at håndtere de nye trusler, krav og muligheder, som branchen går i møde.
Kom og oplev oplæg fra relevante brancheprofiler, som selv er i gang med omstillingen til en ny og mere samfundsansvarlig forretning.
Hør oplæg fra blandt andre Matthew Brown, som vil fortælle om internationale retail trends, Lisbeth Wilstrup, der fremlægger, om fremtidens shoppingcenter er et samværscenter og Michael Minter, som vil gå i dybden med klimaansvarlig og bæredygtig detailhandel.
Ønsker du at vide mere om konferencen, så kan du læse om New Retail Day her.