Udstillerportrætter, fællesspisningens renæssance og vigtige trends til AW 22/23. Det og meget mere kan du læse om i Formland messebladet fra 365DESIGN.
Årets anden udgave af Formland messebladet fra 365DESIGN er netop udkommet. Du kan få bladet gratis på messen fra i morgen, men hvis du ikke kan vente, kan du også læse et sneakpeak her.
Chefredaktør for 365DESIGN, Louise Byg Kongsholm, indleder Formlandbladet således:
Det personlige møde går aldrig af mode
Mange tænker nok på Georg Sørensen efter at have læst ovenstående. For han siger det hver gang, der er åbningstale for Formland. Og ja, han har ret.
Efter flere turbulente år med aflyste messer, messer med restriktioner eller messer med usikkerhed og svingende tilslutning er konklusionen klar: Der er behov for messer, og ikke mindst en design- og interiørmesse messe med fokus på oplevelser, læring, inspiration og det personlige møde. Med mere end 75 messer bag sig er Formland en stærk og relevant messeaktør, der hele tiden har formået at tilpasse format og indhold til tiden – det gælder i øvrigt også med de nye datoer og ugedage fra 2023.
Nu er det (endelig) messetid igen og på fire flotte sommerdage i august samles aktører i møbel, interiør og design endnu engang for at give indkøbere, presse og influencere en god oplevelse. Som forberedelse til messen, eller som læsning i en lille pause under messen, har vi her samlet en lang række informative og inspirerende artikler.
Læs blandt andet om trends inden for borddækning og inden for planter. Læs og se trendtemaer og farver til sæsonen efterår/vinter 22/23. Læs også om to udstillere i One; Jou Quilts og Lucie Kaas samt de mange fine små historier om et bredt udvalg af udstillere. Læs også om hvordan forbrugernes tillid vindes i butikken og hvad to indkøbere leder efter. Og lær også om genveje til mental sundhed på arbejdspladsen og læs både om hvad der sker bag kulissen hos Formland og hvad der sker under messen.
Vi glæder os til at se dig på Formland
I Formlandbladet kan du blandt andet læse om:
-
Fællesspisningens renæssance
-
Hvad bliver kendetegnende for blomster og plantetrenden?
-
Forbrugernes tillid skal tilbage i højsædet
- Portrætter af Jou Quilts, Rêve Vert, Stelton, Lucia Kaas, The Mallows og Bagsværd Lakrids
Se nærmere på indholdet i den nye udgave af messebladet her.
Formland bladet omdeles gratis på messen.