Mangler du inspiration til sæsonen SS 21? Tirsdag den 29. oktober afholder pej gruppen trendseminar på Arken i København, hvor du og dine kollegaer kan opleve en af branchens mest anerkendte trendforskere, hollandske Li Edelkoort, der giver et unikt indblik i sæsonen SS 21.

Der er ingen tvivl om, at Li Edelkoort er en værdsat inspirator i hele verden. Hendes evne til altid at være på forkant med trends og tendenser, sikrede hende for nyligt en plads på listen over branchens 500 mest toneangivende aktører, der er udarbejdet af det internationale modemedie, The Business of Fashion.

På pej gruppens trendseminar får du mulighed for at opleve Li Edelkoort, der vil præsentere et inspirerende visuelt materiale, hvor du bliver klogere på, hvad der bliver aktuelt i sæsonen SS 21.

Seminaret er målrettet designere, produktudviklere, journalister, indkøbere, kommunikatører og andre aktører, som arbejder kreativt inden for livsstil og mode.

På trendseminaret får du:

  • Et kreativt indspark til SS 21
  • Inspiration til farver, form, design, stile og materialer
  • Et overblik over macrotrends i livsstil og mode

Trendseminaret med Li Edelkoort foregår på Arken – Museum for Moderne Kunst i København den 29. oktober 2019.

Du kan læse meget mere om pej gruppens trendseminar her. (hyperlink hen over ’her’)

https://www.pejgruppen.com/trend-academy/li-edelkoort-seminar/