Turbulens og usikkerhed i foråret blev hurtigt erstattet af høj efterspørgsel og ansættelse af 100 nye medarbejdere hos møbelproducenten Tvilum, hvor omsætningen nåede nye højder i 2020. 

Siden konkurs, suspendering af 500 medarbejdere og efterfølgende salg til en dansk investorgruppe i februar 2018 er udviklingen over de seneste tre år for alvor vendt hos den danske møbelproducent Tvilum, der har hovedsæde med fabrik og administration i den midtjyske by Fårvang.

Det netop offentliggjorte regnskab for Tvilum A/S 2018, gældende for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021, viser vækst på samtlige nøgletal trods et turbulent år med Covid-19.

I 2019 rundede Tvilum en milliardomsætning på 1,073 mia. kroner, og i 2020 rykker møbelvirksomheden endnu længere over milliardgrænsen med en omsætning på 1,308 mia. kroner.

Bruttofortjenesten er gået fra 225 mio. kroner i 2019 til 268 mio. kroner i 2020, og også årets resultat vækster fra 50,1 mio. kroner i 2019 til 71,2 mio. kroner i 2020.

Egenkapitalen tager ligeledes et stort spring opad og går fra 119,2 mio. kroner i 2019 til 188,2 mio. kroner i det nye regnskab.

Bag de flotte regnskabstal gemmer sig et år med udfordringer. Lockdown i marts 2020 som konsekvens af Covid-19 betød, at næsten alle Tvilums markeder blev lukket fra den ene dag til den anden. Tvilum måtte derfor lukke næsten alle sine aktiviteter ned og sende praktisk talt alle medarbejdere hjem med lønkompensation. Situationen vendte dog hurtigt, og det resulterede i høj efterspørgsel og ansættelse af omkring 100 nye medarbejdere.

“Situationen forbedredes dog relativt hurtigt med en kraftig stigning i efterspørgslen, delvis drevet af akkumuleret kundeefterspørgsel under lockdown og dels ved at øge fokus på hjemmet og hjemmet som arbejdsplads i lyset af fortsatte rejsebegrænsninger. Da efterspørgslen steg til et endnu højere niveau end før I krisen, blev det besluttet at øge kapaciteten i overensstemmelse hermed, så der er nu betydeligt flere medarbejdere på Tvilum end i begyndelsen af ​​året,” skriver ledelsen i regnskabet om årets udvikling.

Ledelsen forventer, at den positive udvikling i 2020 vil fortsætte videre ind i 2021. En forventning, der er baseret på et fortsat højt aktivitetsniveau, en stigning i produktiviteten og en positiv udvikling fra både produkt- og markedsmiks, lyder det i regnskabet.

Tvilum producerer sine møbler i Danmark og Polen. Møblerne sælges i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien samt Mellemøsten


Efter offentliggørelsen af det nye regnskab rykker Tvilum A/S 2018 fra nummer 17 til nummer 18 på 365DESIGNs samlede top 150-liste over den danske designbranche


Nøgletal for Tvilum A/S 2018

  2023 2022 2021
Omsætning1.207.409.000 DKK1.408.613.000 DKK1.357.031.000 DKK
Bruttofortjeneste157.569.000 DKK100.485.000 DKK193.173.000 DKK
Resultat før skat-79.734.000 DKK-111.733.000 DKK32.537.000 DKK
Årets resultat-77.019.000 DKK-99.713.000 DKK27.046.000 DKK
Balance639.210.000 DKK805.332.000 DKK697.515.000 DKK
Egenkapital93.634.000 DKK90.008.000 DKK190.154.000 DKK

Foto: Tvilum