En række store forsinkelser tillagt markedets almene tilstand ramte møbelvirksomhed hårdt, der er klar med nyt regnskab.
Canett Furniture har netop indberettet nyt regnskab, som er gældende for perioden den 1. oktober 2021 til den 30. september 2022, og de er ikke tilfredse.
Det nye regnskab viser røde tal på bundlinjen. Årsresultatet lander på -2,98 mio. kroner. Bundlinjen ramte 132,6 t. kroner ved sidste års regnskab. Bruttofortjenesten er på 5,08 mio. kroner i 21/22-regnskabet. Designvirksomhedens regnskab viser en samlet egenkapital på 15,53 mio., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 8,84 mio. kroner.
Canett Furniture har ifølge ledelsesberetningen ikke haft det nemmeste år:
“Den planlagte relancering af ABC classic-stigereoler samt Quadrant-byggesystemet er forsinket som følge af store forsinkelser i leverancerne af maskiner og udstyr til produktionen i Aulum, der er blevet komplet moderniseret og opgraderet til imødekommelse af den forventede stigning i afsætningen,” fortælles der i ledelsesberetningen.
Derudover er de, som mange andre, ramt af effekterne af stigende valutakurser, høje fragtrater og forsinkelser, der har medført store tab i højsæsonen.
Og selvom ledelsen udtrykker utilfredshed i årsrapporten, er der også positivitet at spore:
“Set i lyset af den generelle situation i branchen kan vi glæde os over, at det er lykkedes at skabe vækst på både nye markeder og vores nye sortiment, der blandt andet er udviklet i samarbejde med en række anerkendte designere.”
Se Canett Furniture A/S’ placering på 365DESIGNs rangliste over virksomheder i design-, møbel- og interiørbranchen her.
Nøgletal for Canett Furniture A/S
2021/2022 | 2020/2021 | 2019/2020 | |
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 5.089.715 DKK | 8.987.393 DKK | 4.150.214 DKK |
Resultat før skat | -2.432.159 DKK | 458.411 DKK | -3.708.951 DKK |
Årets resultat | -2.982.585 DKK | 132.632 DKK | -2.871.775 DKK |
Balance | 40.954.853 DKK | 27.098.124 DKK | 24.294.048 DKK |
Egenkapital | 15.526.785 DKK | 8.842.704 DKK | 5.094.309 DKK |
Foto: Canett Furniture