294 dages tovtrækkeri med Københavns Kommune er endelig ovre. Ilva kan nu åbne filialen på Amager, der har stået klar i næsten et år.

29. april er en vigtig dag for Ilva. Der åbner den nye butik på Amager, som har stået klar – med varer på hylderne – i knapt et år.

“Det betyder virkelig meget for os – og også for mig selv. Vi har brugt mange kræfter og meget tid på at gøre butikken klar, og vi har glædet os rigtig meget til at åbne butikken op for alle kunderne,” fortæller Alexander Øster, der er butikschef i Ilva Strandlodsvej i en kommentar til TV 2 Lorry 

Den 840 kvadratmeter store butik ligger på Strandlodsvej på Amager. Årsagen til den lange ventetid er en byggegodkendelse og lang ekspeditionstid fra kommunen.

 

Underrubrik og langsom process

Ifølge KL’s opgørelse fra 2020 brugte Københavns Kommune i gennemsnit 157 dage på at sagsbehandle byggesager med erhvervsejendomme. I 2021 var tallet steget til 171 dage.

Det står i skærende kontrast til landsgennemsnittet på 77 dage og det servicemål, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og staten.

Ifølge servicemålene skal den type sager – som Ilva-butikken går under – kunne klares på 55 dage.

 

Foto: Ilva