Årets fjerde udgave af branchebladet er netop landet. I bladet kan du blandt andet møde tre direktører i branchen, læse om Designmonopolets syn på branchens udvikling under Covid-19 og komme med bag om Muubs og Atbo

“En god krise må ikke gå til spilde”

Sådan lyder det i chefredaktør Louise Byg Kongsholms leder i den nye udgave af 365DESIGN. Hun mener, at kriser historisk set har lært os to ting:

1. Vi bliver altid klogere og stærkere af en krise, fordi vi bliver tvunget til at tænke nyt.

2. Der er altid vindere og tabere i en krise.

Med det budskab indledes det nye brancheblad. Mange af artiklerne i bladet vidner om, at design-, møbel- og interiørbranchen både har flyttet sig og vundet. Digitaliseringen har taget et kvantespring, forbruget af produkter til hjemmet er steg kraftigt i foråret og sommeren, og flere virksomheder har vendt ‘plejer’ på hovedet og tænkt i nye baner.

 

Abonnenter modtager bladet i postkassen og kan læse artiklerne online her

Læs mere om, hvordan får adgang til alt indhold fra 365DESIGN.

 

Indhold 365DESIGN nr. 4 2020

Kort & godt

Korte nyheder om stort og småt i branchen.

DIREKTØRPORTRÆTTER

Mette Maix, CEO hos Rosendahl Design Group
Både fagligt og personligt var Rosendahl Design Group et godt match for Mette Maix, da hun fik overdraget nøglerne til den familieejede virksomhed tidligere på året.

Henrik Andersen, CEO hos Sofacompany
Med 20 års erfaring i møbelbranchen har Henrik Andersen både bragt klassiske og nytænkende redskaber til møbel­produktion og -salg i spil som direktør for Sofacompany.

Marie Schmidt, Chief Marketing Officer hos Gubi
Marketingdirektøren fortæller om, hvordan de arbejder med marketing, brandudvikling, kommunikation og PR i de mange forskellige led i værdikæden hos Gubi.

INSPIRATION

Det kreative nej
Afvisninger kan være en kreativ drivkraft. Ved at omfavne de fejl og afvisninger, vi støder på gennem livet, kan de blive værdifulde medspillere i vores kreativitet.

pej colour crush
pej gruppens farveentusiastiske trendafdeling stiller skarpt på fire essentielle key colours til sæsonerne efterår/vinter 20/21, forår/sommer 2021, efterår/vinter 21/22 og forår/sommer 2022.

BRANCHESTATUS

Top 10 – Den danske design-, møbel- og interiørbranches egne tal
Se status på, hvordan det går med de økonomiske resultater generelt i branchen og fordelt på underbrancher.

Designmonopolet 
365DESIGN har aktiveret den kollektive lærings- og inspirationshjerne i den danske design-, møbel- og interiørbranche ved at stille forskellige aktører et aktuelt spørgsmål.

PORTRÆTTER

Muubs
På tiende år hylder Muubs det kontrastfyldte forhold mellem det naturlige rå og det kantede maskuline. Virksomheden har optimeret og står nu stærkere end nogensinde.

Atbo
Efter konkurs og nye ejere bag roret står Atbo nu klar til at skabe et komplet designbrand, som kan tage konkurrencen op de med etablerede danske og internationale designvirksomheder.

DEN DIGITALE REJSE

nSales: ”Vi har kun set toppen af isbjerget”
Covid-19 har været med til at sætte skub i den digitale udvikling blandt andet i design-, møbel- og interiørbranchen, og det kan softwarevirksomheden nSales mærke.

Vipp: Digitale løsninger skaber optimerede salgsprocesser
Digitale salgsløsninger leveret af nSales har været med til at smøre den interne salgsmotor hos designvirksomheden.