Velkommen til 365DESIGNs LIVE brancheanalyse for design-, møbel- og interiørbranchen

Formålet med analysen er at skabe et økonomisk overblik over branchen i realtid. Analysen er dynamisk og ændrer sig løbende, da alle tal opdateres, så snart nye tal indleveres til Erhvervsstyrelsen eller Danmarks Statistik.

365DESIGNs brancheanalyse giver dig et overblik over, hvordan virksomheder i design-, møbel- og interiørbranchen klarer sig i forhold til tidligere år og i forhold til hinanden.

Brancheanalysen består af de vigtigste nøgletal, rangliste over branchens aktører samt en oversigt over, hvilke virksomheder der har haft den største frem- og tilbagegang i seneste årsresultat. Brancheanalysen vil løbende blive udbygget med flere nøgletal.

Hvis vi har glemt en virksomhed, må du endelig skrive til os på [email protected]. Læs gerne under ‘særlige forudsætninger’, hvilke kriterier en virksomhed skal leve op til for at være med i analysen.

Vi har inddelt branchen i syv kategorier, så du altid kan følge med i, hvordan udviklingen ser ud – både i hele branchen samlet og i de forskellige kategorier.

De syv kategorier er:

  1. Hele branchen
  2. Design & interiør
  3. Møbler
  4. Retail / E-tail
  5. Belysning
  6. Køkken, bad & seng
  7. Kontormøbler

Metode

Analyserne er i sit omfang begrænset til at omfatte de virksomheder, som 365DESIGN har registreret som en del af branchen. Virksomhederne er som udgangspunkt udvalgt på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, eventuelle brancheforeningers medlemslister og i samarbejde med organisationer eller fagfolk, der har et særligt kendskab til branchen.

Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen.

Vi gør opmærksom på, at der i enkelte af kategorierne kan være virksomheder med en så dominerende økonomisk position, at de påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt.

Særlige forudsætninger

Brancheanalysen omfatter over 800 selskaber. Listen indeholder både danske selskaber og internationale selskabers selskab i Danmark og repræsenterer således de største virksomheder i branchen. Ranglisterne indeholder udelukkende A/S-selskaber, ApS-selskaber og Amba-selskaber.

Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes fem seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som eksempelvis personligt ejede virksomheder.

På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for hele branchen.

For at få fuld adgang til brancheanalysen skal du have et Business-abonnement på 365DESIGN. Læs mere her.