Efter syv år som adm. direktør overdrager Lasse Holm Clausen posten til Julie Krüger, der kan sætte sig i direktørstolen fra 1. maj 2024.
Møbelvirksomheden Brdr. Krüger skal have ny direktør. Det står klart, efter den nuværende adm. direktør, Lasse Holm Clausen, har valgt at overdrage tøjlerne til Julie Krüger.
Det oplyser virksomheden selv i en pressemeddelelse tirsdag.
“Efter flere år med rivende udvikling og vækst i virksomheden, indledes næste kapitel i den langsigtede strategi for at opbygge et stærkt, dansk selvproducerende møbelbrand med base i København og internationalt udsyn,” skriver man indledningsvis og begrundet chefskiftet med ‘taktiske årsager’.
Julie Krüger har igennem de seneste 12 år varetaget forskellige roller i familievirksomheden – både i administrationen, i ledelsen og som medejer. Derfor er Brdr. Krügers bestyrelsen også enige om, at Julie Krüger besidder den helt rette erfaring til at stå i spidsen for virksomhedens fremtidige udvikling.
Møbelproducenten meddeler, at man samtidig vil forstærke sig på andre nøglepositioner, heriblandt med rekruttering af ny produktionschef samt indsættelse af en professionel bestyrelse.
Medejer Jonas Krüger fortsætter i rollen som brand director.