Den danske designvirksomhed siger farvel til Christian Schmidt Broe, der har tilbragt to år i chefstolen. I stedet har man udpeget Martin Kornbek som ny direktør.
Det horsensianske selskab Nine United Scandinavia skifter ud på direktørposten.
Ud går Christian Schmidt Broe, der har stået i spidsen for Nine United Scandinavia siden 25. oktober 2022, og ind som ny direktør har man valgt at ansætte Martin Kornbek Hansen, der både er en del af bestyrelsen og ejerkredsen i designvirksomheden.
Nine United Scandinavia opstod, da Bestseller-ejer Trols Holch Povlsen, via hans firma Nine United, købte belysnings- og design-koncernen Frandsen Group A/S i januar 2020 og omdøbte selskabet til Nine United Scandinavia. I dag driver selskabet ikke kun Frandsen, men også en anden danske belysningsklassiker – nemlig Verpan.
Sidste år købte Martin Kornbek Hansen 30 procent af Nine United Scandinavia, som ellers ejes af far og søn, Troels og Anders Holch Povlsen.
Foto: Nine United