78 designbutikker i Europa får snart nye kolleger, når designkæden åbner to nye butikker samt en ny flaship store.
Det går godt hos Bolia. Det seneste år har blandt andet budt på en fordobling i ekspansionen af egne butikker, et regnskab for 2021/2022 der viste rekordomsætning på 13 mia. kroner og en salgsvækst på 12 procent.
I 2022 havde Bolia fokus på ekspansion på Tyskland, Holland og Frankrig, men åbnede også en butik i Singapore. I 2023 bliver det i stedet Spanien, der bliver centrum for opmærksomheden. I marts 2023 kan Bolia finde de tyske flag frem, når de åbner butik i Augsburg mellem München og Stuttgart. Dette er butik nummer 19 i Tyskland. Det bliver også i marts, at Bolia åbner sin 80. butik, som kommer til at ligge i hjertet af Barcelona.
Danmark skal dog ikke snydes, for under 3 Days of Design i juni indvier Bolia en ny flagship store i København med ny lokation. Bolias kombinerede flagship store, showroom og professional workspace flytter til Kuglegården på Christianshavn, hvor de kommer til at blive nabo til blandt andet Louis Poulsen.
Foto: Bolia