Skal din virksomhed benytte sig af influenter, eller gør I det allerede? Læs med her, hvor 365DESIGN giver dig en oversigt over reglerne samt artikler og analyser udarbejdet af FDIH om influent-samarbejder.


FDIH’s e-handelsanalyse
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har i maj 2018 udgivet en e-handelsanalyse, der sætter fokus på sociale mediers rolle i forbrugernes købsbeslutning 2018. Analysen kigger blandt andet nærmere på, hvor mange forbrugere der følger virksomheder eller influenter på sociale medier og blogs.

Læs mere om indholdet i analysen her: Sociale mediers rolle i købsbeslutningen og inspiration. Download en gratis light-udgave her: Maj 2018 – light analyse

Ekspert: Derfor skal du samarbejde med influenter
Når virksomheder vil i kontakt med forbrugerne, er der flere gode grunde til at samarbejde med influenter på de sociale medier.

FDIH har talt med Lasse Ribergård, der rådgiver virksomheder om strategisk brug af sociale medier og influent-samarbejde. Han forklarer, hvordan man får mest ud af influent-samarbejde, og hvad man som virksomhed skal overveje, inden man kaster sig ud i et samarbejde.

Læs artiklen her: Samarbejde med influenter

Hvad siger reglerne?
Hvis du benytter dig af bloggere eller andre influenter til at reklamere for dine produkter, er der flere regler, som du skal være opmærksom på.

Eksempelvis skal bloggeren tydeligt oplyse, at der er tale om reklame, når han/hun reklamerer for dine produkter på de sociale medier. Det skal være nemt for brugerne at se, hvornår der er tale om reklame, og hvornår der er tale om en personlig anbefaling. Skjult reklame er ulovligt.

FDIH har udarbejdet en guide, der beskriver, hvad du skal være opmærksom på, når du benytter dig af et influenter-samarbejde.

Læs blogindlægget her: Brug af bloggere og andre influenter til markedsføring

Forbrugerombudsmanden
Hvis du gerne vil vide mere om reglerne for reklame på de sociale medier, er det en fordel at læse, hvad Forbrugerombudsmanden skriver om emnet.

Læs svarene på nogle af de spørgsmål, som Forbrugerombudsmanden har modtaget om reklame på sociale medier og blogs her: Reklame på de sociale medier

Forbrugerombudsmanden har også givet gode råd til influenter om skjult reklame. Læs alle de gode råd her: Gode råd til influenter