Med coronapas og fokus på afstand og hygiejne kan design-, møbel- og interiørbranchen nu snart se frem til endelig at mødes fysisk til messer igen. Få det forkromede overblik over sommerens og efterårets messer her.

 

Nordstil

Hvornår: Fra den 24. til den 26. juli

Hvor: Hamburg Messe und Congress, Tyskland

Sommerudgaven af den nordtyske messe vil samle tyske og skandinaviske udstillere inden for kategorierne Home & Garden, Style & Design, Kitchen & Gourmet, Gifts & Stationery og Jewellery & Fashion

Nordstil ser blandt andet frem til at præsentere 24 udstillere i området Nordlichter, der sætter fokus på nye og originale brands og produkter.

Nordstil

 

Formland Autumn

Hvornår: Fra den 19. til den 22. august

Hvor: MCH Messecenter Herning

Efter først en flytning af og senere aflysning af Formland Spring 2021 ser den danske messe nu med stor glæde frem til at kunne afholde Formland Autumn 2021 i august. Som vanligt sætter messen ved Autumn-messen fokus på blandt andet Dining, hvor en hel hal er dedikeret til alt til bordet.

Som noget særligt er iværksætter-området Creators Community – der normalt er en del af Spring-messen – denne gang flytte til Autumn-messen.

Formland og 365DESIGN fortsætter samarbejdet om at tilbyde messerelevante nyheder frem til messen i august. Besøg nyhedssiden her.

Formland
Formland

 

Formex – digitalt

Hvornår: Fra den 24. til den 26. august

Hvor: Online

Den svenske design- og interiørmesse Formex har for nyligt meddelt, at august-udgaven 2021 desværre er aflyst. Aflysningen skyldes den nuværende coronasituation i Sverige, hvor regeringen har været nødsaget til at indføre restriktioner.

Messen er dog ikke fuldkommen aflyst. Hver morgen fra den 24. til den 26. august vil Formex Talks streame live med tre forskellige programmer, der sætter fokus på hvert deres tema: bæredygtighed, trends og retail.

Derudover vil Formex Trends præsentere en digital trendguide, der er udarbejdet med forskellige eksperter herunder designer Jan Rundgren. Samtidig vil alle de nye produkter fra Formex-udstillerne blive vist på messens hjemmeside.

Formex

 

Oslo Design Fair

Hvornår: Fra den 1. til den 3. september

Hvor: Norges Varemesse, Lillestrøm Norge

Norske Oslo Design Fair arbejder hårdt på at gøre det muligt at afholde messen til september 2021. Den norske regeringens genåbningsplan med coronapas, test og vaccination giver messen gode forhåbninger om, at det bliver muligt at afholde en sikker messe.

Oslo Design Fair vil til messen i september 2021 og januar 2022 samarbejde med Léva Urban Design om at skabe trendudstillingen. Udstillingen vil stille spørgsmål ved, hvordan byen kan fremstå som en udvidelse af hjemmet på den bedst mulige måde og fokusere på overgangen mellem inde og ude.

Oslo Design Fair

 

Salone del Mobile

Hvornår: Fra den 5. til den 10. september

Hvor: Rho Fiera Milano

Efter et stykke tid med uvished om den italienske designevent- og messe Salone del Mobile kunne afholdes på de nye 2021-datoer, eventen nu sætte det endelige kryds i kalenderen.

I en pressemeddelelse fortæller Salone del Mobile, at de efter en konstruktiv intern debat samt en hel del planlægning i løbet af de sidste par uger er nået frem til generel enighed om at afholde den 59. udgave af Salone del Mobile.Milano.

Messen byder både internationale og italienske virksomheder velkommen til at udstille under de fem messedage. Udover den fysiske deltagelse arbejder Salone del Mobile i øjeblikket på at kunne lancere en ny digital platform.

Salone del Mobile

 

Show up

Hvornår: Fra den 5. til den 6. september

Hvor: Expo Haarlemmermeer, Holland

Den hollandske messe Show Up ser frem til at byde de besøgende velkommen med omkring 350 udstillere til messen i september 2021. Udstillerne på messen vil præsentere produkter inden for katgorerne Home, Living, Cooking, Gifts & Gadgets, Kids og Stationery.

Med de mange vaccinationer og faldende infektionsrater i Holland ser messen med optimisme på, at afholdelsen i september bliver en realitet.

Show Up

 

Maison & Objet

Hvornår: Fra den 9. til den 13. september

Hvor: Paris Nord Villepinte Exhibition Centre, Frankrig

Sammen med Paris Design Week kan den franske stormesse Maison & Objet bekræfte sin afholdelse i september 2021. Det skete efter, at den franske regering præsenterede sin genåbningsplan i begyndelsen af maj.

For at få så mange internationale udstillere og indkøbere med som muligt håber messen på, at coronpasset vil blive implementeret i europæisk målestok.

Maison & Objet