365DESIGN har talt med Rikke Lacoppidan, messeagent hos Dimex, om interiør– og designmessen Nordstil, som afholdes i slutningen af juli i Hamborg.
Rikke Lacoppidan, messeagent Dimex
Tema
Til Nordstil i Hamborg vises de seneste nyheder for den kommende efterårs- og vintersæson. Det meget brede udvalg af produkter på messen gør messen til en unik indkøbsplatform for detailhandlere. Den største produktkategori på Nordstil er Home & Garden, der findes i Hal A1 samt B1 til B4. Her kan de besøgende finde alt, hvad hjertet begærer inden for produkter, der relaterer sig til indretning og livsstil. I Hal A4 finder de besøgende kategorien Style & Design med produkter fra kendte designere, brands og producenter.
Det sker
I år vil i alt 45 udstillere fra Danmark tage turen til Nordstil. Som altid vil der på Nordstil Forum i Hal B1.0 – denne gang under temaet Ideas & Impulses – afholdes en række inspirerende foredrag blandt andet med den svenske trendekspert Stefan Nilsson. I området The Village i Hal A4 kan detailhandlere finde inspiration til visual merchandising, når 12 udvalgte virksomheder præsenterer nye tilgange til produktpræsentation og butiksdesign. Udvalgte designere, startups og studerende får i området Northern Lights i Hal A3 mulighed for at vise deres produkter frem – kurateret af tekstildesigner og universitetsunderviser Peter de Vries.
Udvikling
Nordstil er en vigtig og stabil ordreplatform for den nordtyske region. Messen er perfekt for det dansk/tyske marked, og Nordstil er en stabil messe, der har eksisteret i mange år og derved er markedsført gennem lang tid. Nordstil har altid fulgt udviklingen af markedet og er løbende blevet tilpasset inden for produktgrupperne Home & Garden, Style & Design, Gifts & Stationary samt Jewellery & Fashion.
Fakta
- Hvornår afholdes messen: 27.-29. juli 2019
- Hvor afholdes messen: Hamborg
- Antal udstillere seneste sommermesse: 796
- Forventet antal udstillere til kommende messe (ca.): 800
- Antal besøgende seneste sommermesse: 13.500
- Antal besøgende til kommende messe (ca.): 14.000