Ifølge en pressemeddelelse har 3 Days of Design valgt at rykke datoerne for den københavnske designfestival grundet uforudsete restriktioner fra Københavns Kommune.
Adskillige danske såvel som internationale design- og møbelbrands har uden tvivl allerede sat kryds i kalenderen 4. – 6. juni, hvor 3 Days of Design planmæssigt skulle finde sted.
Men nu har ledelsen bag Danmarks største designevent valgt at rykke datoerne for afholdelse til 18. – 20. juni 2025. Ændringerne skyldes uforudsete restriktioner fra Københavns Kommune, lyder det i en pressemeddelse.
“Fremtiden handler om fleksibilitet. Ligesom designere stræber efter at forudse, hvad der vil bidrage til en bedre fremtid, er vi lige så ivrige efter at være fleksible og tilpasse os forandringer. Som Danmarks årlige designfestival er der mange faktorer, vi må tage i betragtning, når vi planlægger 3 Days of Design. I år, på grund af uforudsete restriktioner fra Københavns Kommune, som er ude af vores kontrol, blev det nødvendigt at ændre festivalens datoer for vores 2025-udgave,” lyder det i pressemeddelelsen, inden man runder af med opfordringen:
“Sæt kryds i kalenderen for de nye datoer for næste 3 Days of Design: 18. — 20. juni 2025:”