Møbelkædens danske butikker har efter længere tids lukning indgivet konkursbegæring.
I marts kunne 365DESIGN fortælle, at Boconcept måtte holde de danske franchises lukket grundet finansielle problemer, indtil der kom en afklaring. Det er desværre ikke lykkes, så derfor har den danske del af Boconcept indgivet konkursbegæring.
Dog er virksomheden, ifølge Finans, fortrøstningsfulde. De ønsker at finde en ny partner, så de danske butikker kan leve videre. Og selvom gælden er stor, men endnu ikke opgjort, forventer kuratoren i konkurssagen, at der er gode chancer for overlevelse, hvis den rette partner findes.
Forretningsmodellen i Boconcept er hovedsageligt funderet på franchisemodellen, og det er kun den danske afdeling, der er ramt.
Foto: Boconcept