Læs med, når Jens Birkeholm svarer på spørgsmål om forandringen inden for detail- og nethandel, samt forbrugernes forventninger og deres krav til research- og købsoplevelsen.


Artiklen er fra den nye bog Total Ret@il. Læs mere om bogen her.


Navn: Jens Birkeholm

Virksomhed: Dansk Detail

Stillingsbeskrivelse i dag: Direktør


Baggrund (kommer du oprindeligt fra online eller offline)?
Offline

Seneste køb offline og hvorfor?
iPhones, fordi jeg godt kan lide serviceoplevelsen og layoutet af Apples egne butikker.

Seneste køb online og hvorfor?
To kaffekopper fra SpaceX, fordi de kun kunne købes online.


Hvad, vurderer du, er den største forandring, der har fundet sted inden for detail- og nethandel de seneste 10 år?
Forandringen beskrives bedst ved, at finanskrisen, stilstanden i forbruget, stigningen i nethandlen, liberaliseringen af planloven og ophævelsen af lukkeloven skete sådan nogenlunde på samme tid. Det har været en voldsom cocktail for alle.

Hvordan vil du beskrive den moderne forbrugers research- og indkøbsadfærd?
Forbrugerne er oplyste, velforberedte og kritiske, men har også et reelt ønske om service og viden.

Hvilke krav til research- og købsoplevelsen stiller den moderne forbruger – lige meget hvilken salgskanal der anvendes?
Informationerne skal være lettilgængelige og troværdige, og så skal der leveres fra
butikkernes side på alle parametre.

Hvor er der det største mismatch mellem forbrugernes forventninger og det, de reelt mødes med?
Det er vanskeligt at pege på ét område, da det er brancheafhængigt.

Hvor skal der investeres mest for at matche kravene – service, butik, platform, teknologi, kommunikation, automatisering, branding etc.?
Der skal investeres i uddannelse, service og kommunikation i forholdet mellem butikker og kunder.


Artiklen er fra den nye bog Total Ret@il. Læs mere om bogen her.