Få indblik i forbrugertyper, farver, former og materialer, når pej gruppens trendredaktører kaster lys over sæsonen efterår og vinter 23/24.
De seismiske forskydninger i forbrugernes holdninger og handlinger, som blev initieret af pandemien og senere krigen, sætter sine spor langt ind i 2020’erne. De langsigtede konsekvenser har vi slet ikke set den endelige effekt af endnu.
Når vi har været helt inde og røre ved kernen i vores interaktion og i fundamentet for vores tilstedeværelse, kan det ikke undgå at have konsekvenser alle steder. Det ’normale’ er blevet omdefineret for os alle. Og mens pandemien og krig har ændret alt, er der al mulig grund til både eftertanke og optimisme. Med både store planer, konkrete handlinger, et åbent sind og en fleksibel tilgang tegner vi sammen en ny fremtid, hvor alle vinder.
Vi søger realisme, rationalitet, konsensus, kompromis, klarhed og stabilitet. Vi ønsker at forstå logikken og se meningen med alt, hvad vi gør. Vi ønsker også at tage kontrollen tilbage, at være herre i eget hus og selv bestemme – og derfor bliver autonomi absolut afgørende. Hvordan man vælger at sætte retningen for sit eget liv, skal være en egenrådig beslutning, og den skal respekteres. Flere års kamp for diversitet og respekt betyder, at der er rum til en større grad af forskellighed, og at personlige grænser respekteres.
The Tribals
The Tribals respekterer naturen som skabende kraft og formgiver ved at imitere dens reneste og mest umiddelbare form. Den ekstremt rustikke og ægte natur hyldes i både beklædning og interiør, hvor formsprog, mønstre, udtryk og materialer nysgerrigt undersøges. Generelt mikses forskellige naturmaterialer på nye måder, hvor effektfulde kontraster bliver fremtrædende. De omgiver sig med minder og nostalgi, og de dekorerer med historier og fortællinger, som gør The Tribals til kulturelle budbringere.
The Festive Farmers
Byens farverige og flamboyante forbrugere indtager landet med pomp og pragt i jagten på en mindre hektisk tilværelse. Intet er længere for fint eller eksklusivt til at blive brugt, og gamle eller ødelagte effekter opdateres, repareres og fornyes med dekorativ kreativitet. Dekadente velourstoffer, glitrende tekstiler, luksuriøse detaljer, fine blonder, farverige blomsterprint og sirlige broderinger dekorerer både krop og indretning og bidrager med liv og glade dage på landet.
The New Hippies
The New Hippies er bløde rebeller med noget på hjerte. Som emotionelle og udefinerbare væsener kæmper de for at nedbryde tabuer og grænser på tværs af køn, livsstil og identitet. Det rå look er gennemsyrende, og ‘hardcore’ materialer, lak, læder, corsager, iturevne tekstiler og kraftige lynlåse er en fast del af det anti-kønnede udtryk. Unisex-produkter bliver efterspurgt, og både garderoben og boligen skal kunne rumme plads til alle emotionelle aspekter, så den kan omfavne sindets mange facetter.
The Makers
The Makers bryder rammerne for fremtidens æstetik og tiltrækkes af dens tydelige garanti for klimavenlige og ansvarlige valg. Det unikke og originale formsprog, hvor materialer og proces bestemmer udfaldet, hyldes og skaber kreationer, som bærer tydelige præg af synlige, overgjorte og nærmest ekstreme sammensætninger og udtryk. Alle materialer og produktionsteknikker er i spil. De er alt andet end ordinære, og de fordyber sig i processer og eksperimentelle formsprog, hvor udviklingen vægtes højere end udfaldet.
Visuelt materiale i denne artikel er udelukkende beregnet til personlig og privat brug. Alle billeder er kun til inspiration og skal ikke anvendes kommercielt uden eget ansvar. Materialet må ikke offentliggøres eller vises offentligt uden tilladelse. Enhver form for uautoriseret kopiering, udlån, udlejning eller offentlig præsentation af materialet er forbudt og på egen risiko.
Denne artikel kræver login…
…for den har vores redaktion nemlig brugt tid og ressourcer på at indhente og skrive til dig sådan, at du altid nemt og hurtigt kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i branchen. Vi sætter en ære i at levere den nødvendige viden og inspiration til dig som aktør i branchen.
Louise Byg Kongsholm, ansvarshavende chefredaktør
Vil du have et login? Tjek mulighederne for abonnement ud her →
Allerede abonnent? Log ind herunder ↓