Hvis Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale, vil det uden tvivl påvirke handlen mellem de danske og britiske virksomheder. Dansk Industri har fremlagt de forventelige toldsatser, hvis det bliver et no-deal scenarie.

Der er stadigvæk stor uvished om, hvorvidt Storbritannien siger farvel til EU med eller uden en aftale.

En ting er dog sikker. Hvis vores britiske naboer ender med at forlade EU uden en aftale, vil samhandlen mellem danske virksomheder og britiske kunder i fremtiden foregå efter verdenshandelsorganisationen WTO’s regler. Det betyder, at dine eksporteret varer til Storbritannien vil blive pålagt told, og der er ingen tvivl om, at det vil koste danske virksomheder dyrt.

”Storbritannien har forpligtet sig til at følge WTO’s toldsatser, der gælder for handel mellem EU og lande uden for EU. Efter Brexit kan Storbritannien godt vælge at sænke tolden for udvalgte varegrupper, men toldrabatten skal i så fald gælde for alle WTO-medlemmer. Vi forventer derfor, at Storbritannien i det store hele vil fastholde de toldsatser, der er aftalt i WTO,” udtaler chefen for Dansk Industri i en artikel på danskindustri.dk.

Der vil være vidt forskellige toldsatser, alt efter hvilken type vare der er tale om. Der vil således også være forskellige toldsatser afhængigt af, om det er tæpper, køkkenartikler eller større møbler, der eksporteres, ligesom materialet også spiller en rolle.

Skal din virksomhed for eksempel eksportere et sæt sengetøj af bomuld eller en plaid af uld, så kan I forvente en toldsats på 12 procent. Toldsatsen på spiseborde, køkkenartikler og gulvlamper vil derimod være mellem 3,2-3,7 procent.

Se listen over toldsatser på forskellige varegrupper her.