Langtidsholdbare produkter bliver stadig mere populære. Der er en stor bevidsthed om konsekvenser af overforbrug og hurtige trends, og flere og flere søger derfor efter mere bæredygtige alternativer. 

Anti-trend bevægelsen fokuserer på at bryde med de hurtige trends og i stedet gå efter varige og klassiske design, der kan holde i mange år. Ved at vælge produkter, der er lavet til at holde i lang tid, reducerer man ikke kun affald og sparer penge i det lange løb, man investerer også i et mere ansvarligt og bæredygtigt forbrug.

Bæredygtighed er et begreb, som bliver brugt meget, måske endda for meget, og som derfor har en tendens til at blive udvandet og fremstå meningsløst. Inden for bæredygtighed kan man blandt andet arbejde med langtidsholdbarhed, social responsibility, upcycling, genbrugsmaterialer, økologiske materialer, sundhed, muligheden for reparation, fleksibilitet eller æstetisk bæredygtighed. En hjørnesten i arbejdet med bæredygtigt design er at få forbrugeren til at forstå vigtigheden i at købe færre, men bedre produkter, som holder længere.

Forfatter Kristine Harper, der har skrevet en rapport om netop anti-trends, har opdelt dem i tre overordnede anti-trends: Slowness, Rawness og Flexibility, som kan bruges i designprocessen til udviklingen af langtidsholdbare produkter. Det er nemlig en god idé at fokusere på produkter, der er designet til at holde i lang tid. Ved at gå imod hurtige trends og i stedet vælge klassiske og holdbare designs kan du ikke kun spare penge og reducere affald, men også skabe et mere ansvarligt og bæredygtigt forbrug, der kan have en positiv effekt på miljøet og samfundet som helhed.

Hvis du vil vide mere, kan du opleve pej gruppens anti-trend webinar den 9. maj.

Foto: Rapporten Anti-trend