Livsstilsekspert Anne Glad Wagner kommer med sit bud på, hvad der bliver kendetegnende for 2023. Hun er den første af fire eksperter, der kommer med sit bud på fremtiden. 4
Hele verden har slået uforudsigelige kolbøtter i de seneste år, og derfor kan det være vanskeligt at forudsige, hvad det kommende år kommer til at byde på. I denne serie tager en række eksperter de fremtidssynede briller på og kommer med hver deres bud på, hvad de tror vil blive kendetegnende for 2023.
Af Anne Glad Wagner, livsstilsekspert
Fra tue til tue
Det er altid en håbløs opgave at spå om fremtiden, men i år føles det en tand værre. Der vil sikkert ske ny udvikling på den sikkerhedspolitiske arena, før disse ord bliver publiceret, og ingen aner, om dele af Asien (som producerer mange af vores varer) lukker ned i den kommende coronasæson. Boligmarkedet er mere volatilt, end det har været de sidste ti år, og trods historisk lav arbejdsløshed med decideret beskæftigelseskrise taler vi alligevel om kommende fyringer. Jeg forestiller mig, at mit eget foredragserhverv kan blive udfordret af, om vi må opvarme store offentlige institutioner denne vinter. Min usikkerhed illustrerer fremtiden meget fint. For usikkerhed er lige præcis den grundstemning, vi skal leve med. Det er ikke nogen ny følelse – vi var usikre igennem to år med nedlukninger, og det er ikke ubetinget behageligt. Kuren er velkendt fra andre, tidligere kriser: Vi pakker os ind i hjemlig hygge, rykker tættere på familien, bliver underholdt foran skærmen, får ryddet op i kælderen, plantet nogle nye frø og dyrket vores hobbyer. Det er lige dele foretagsom skaben, mening med livet og rendyrket eskapisme.
Jeg har talt om introvert livsstil og cocooning de sidste par år og hygget mig med, hvordan de samme ingredienser af surdej, strik og kæledyr fik en renæssance – præcis som efter finanskrisen. Men jeg undrede mig, når jeg så på omsætningstallene fra detailhandlen og alkoholbranchen, for askese er jo en væsentlig komponent i cocooning. Og vi har fyret den af med forbrug de sidste to år – på en måde som var alt andet end asketisk. Vi har bare leget cocooning. Som en strikklædt David Beckham foran sin idylliske cottage med hyrdestav og hele svineriet. Nu har piben til gengæld fået en anden lyd. Vi sparer på det synlige forbrug – både fordi det føles trygt at sætte tæring efter næring, og fordi vi ikke har råd til andet.
De høje energipriser har udstillet den voksende økonomiske ulighed i vores land. Det er meget muligt, at danskerne har over en billiard kroner stående i frie midler på bankkontoen, men den ene halvdel af befolkningen har faktisk ikke en krone sparet op ved siden af pensionen. Så askesen er ikke kun selvvalgt: Økonomien bekymrer os. Usikkerheden som grundstemning gør os i stand til hurtigt at navigere fra scenarie til scenarie. At springe fra tue til tue. Vi er så fårking omstillingsparate, at vi er ved at skrige, men vi klarer den. Vi træffer vores beslutninger i sidste øjeblik. Vi får nye ideer til at gøre tingene på nye måder. Og vi genlærer gamle dyder, fordi fortiden på alle måder er mere overskuelig end fremtiden. Samtidig accelererer nye teknologier vores omverden i et tempo, som vi slet ikke er bygget til at kunne følge med. Det er en gave at være så gammel, at man kan distancere sig fra udviklingen, fordi vi kan huske verden før smartphonen. Vi skal passe godt på de unge, som har fået de ekstra gear med som vuggegave – og det fokus på skrøbelighed bliver også et tema i 2023. Accelerationen bidrager yderligere til usikkerhedsfølelsen.
Nogle af os er mere handlingslammede end andre. Det er fair at være eskapist i en tid, hvor der er fuld plade på potentielle snarlige dødsårsager – fra planetnedbrud og nye uappetitlige sygdomme, der er overført fra dyr, til en atombombe i baghaven. De, der giver sig selv lov til rigtig at hvile røven på stegepanden og lade realiteterne synke ind, har så til gengæld mulighed for at få ryddet op i rodet. Vi skal ligesom ikke andet de kommende år. Vi skal ikke ud at opleve. Vi skal ikke shoppe amok. Vi skal bare være i det, samtidig med at vi får fikset det hele. Og bedst som vi tror, vi er i mål, så sker der med statsgaranti noget nyt. Sikkert noget ubelejligt. Men det er vi heldigvis vant til.
Foto: Les Kaner
