Situationen lige nu strammer grebet om den danske detailhandel på et tidspunkt, hvor der er rekordmange ledige butikslokaler. Stigningen af ledige lokaler kan fortsætte, men eksperter spotter lyspunkter midt i krisen.
Den danske detailhandel blev i sidste uge ramt af endnu et indgreb fra regeringen, som blandt andet bød på tvangslukning af storcentre. Den skærpede indsats mod coronavirusset sker på et tidspunkt, hvor Danmark i forvejen har rekordmange udbudte eller ledige butikslokaler. Det fremgår af tal fra landets største portal for erhvervslokaler, Ejendomstorvet.
I sidste kvartal af 2019 lå udbuddet på 6,6 procent – og det var rekord. I første kvartal af 2020 er udbuddet af tomme butikslokaler vokset yderligere, og udgør nu 6,7 procent af de samlede butiksarealer. Der er ikke blevet registeret højere tal, siden statistikken blev lanceret tilbage i 2003.
I hele landet findes godt 12,5 millioner butikskvadratmeter og ved hele knap 840.000 kvadratmeter hænger skilte med ’til leje’ eller ’til salg’ i vinduet.
Det stigende antal af butikslokaler skyldes især den stigende internethandel, og eksperter frygter nu endnu flere tomme lokaler.
”Udviklingen er ingen overraskelse, og vi forventer, at tomgangen fortsætter opad, for med øget nethandel har Danmark ikke brug for så mange butikker mere. Langtidseffekten af coronakrisen er svær at vurdere, men butikkerne må nok belave sig på at skulle holde lukket længere end de to uger, som blev varslet i første omgang,” siger Per Nyborg, partner i Institut for Center-Planlægning, der rådgiver blandt andre kommuner og detailkæder.
Lyspunkter i krisen
På trods heraf ser Per Nyborg dog også lyspunkter midt i coronakrisen. Han glæder sig nemlig over den brede opbakning til de selvstændige erhvervsdrivende, som bliver hårdt ramt af indgrebet.
”Der er massiv opbakning fra blandt andet Folketinget, banker, realkredit og kommuner, så viljen er til stede, og det er vigtigt. Vi ser også en masse kreative forsøg på at fastholde omsætning: Biltema tilbyder levering ved bilen, så man ikke behøver udsætte sig for risiko ved at komme ind i butikken, og nogle spisesteder er begyndt at tilbyde takeaway. Samtidig oplever mange spisesteder og lignende overvældende lokal opbakning, og vi må håbe, at den varer ved, når alle åbner igen og skal indhente den tabte omsætning,” siger Per Nyborg.
Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech ser ligeledes positivt på Folketingets hjælpepakker. Han vurderer tilmed, at både butikslejere og udlejere bliver nødt til at være mere fleksible fremover.
”Fremover skal de forskellige parter nok også være mere fleksible: Butikslejerne kan ikke i alle tilfælde forvente at få permanent lavere leje, men i stedet kan de for eksempel få opgraderet deres lokaler. Udlejerne kan i en periode give rabat eller henstand for at hjælpe lejerne igennem og må investere i lokalerne, så de for eksempel bliver mere bæredygtige og lever op til butikkernes behov om facade og indretning. Endelig må kommunerne være mere lempelige med regler om, hvad tidligere butikslokaler kan bruges til, så de ikke bare fortsætter med at stå tomme,” fortæller han.
Både Per Nyborg og Frank Heskjær vurderer, at detailhandlen formentlig vil klare sig bedst i hovedstaden og andre større byer, fordi der her er flest kæder med stærkere økonomi i ryggen. Andelen af tomme butikslokaler svinger fra 4 til 5 procent i hovedstadsområdet til 9 procent i Sydjylland og 9,8 procent i Nordjylland.