Hos Rosendahl Design Group er det lykkes at opnå en af branchens vanskeligste certificeringer, der bekræfter virksomhedens engagement i social og miljømæssig ansvarlighed.
Det er ikke længere et valg for virksomheder, hvorvidt de skal tage et samfundsansvar. Det er en forventning – også i designbranchen.
Derfor søger flere og flere designbrands at opnå en række certificeringer som vidnesbyrd om, at man ønsker at forpligte sig til at leve op til en række standarder – både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed.
Hos Rosendahl Design Groups er det nu lykkes det traditionsrige designhus at opnå en af de vanskeligste certificeringer i branchen – nemlig B Corp certificering, der er en eftertragtet global standard for, hvilken forskel en virksomhed gør for samfundet.
“Jeg er meget stolt over både certificeringen og vores målrettede arbejde med at bringe virksomheden og dansk design ansvarligt ind i fremtiden. B Corp certificeringen repræsenterer en vigtig milepæl for Rosendahl Design Group, og demonstrerer vores engagement i ansvarlig virksomhedsdrift og samfundsansvar,” udtaler Henrik Rosendahl, ejer & CEO af Rosendahl Design Group, inden han tilføjer:
“Vores B Corp certificering er ikke kun en anerkendelse af, hvor langt vi er kommet, siden min far grundlagde virksomheden på et fundament af stærke værdier, men også en forpligtelse til at fortsætte med at drive forretning på en måde, hvor vi tager ansvar for vores påvirkning af samfund og miljø. Vi vil gerne være en inspiration for andre og se vores indsats skabe ringe i vandet.”
En naturlig forudsætning for virksomhedens succes
Rosendahl Design Group – der med sine otte, danske designbrands (Rosendahl, Holmegaard, Kähler, Kay Bojesen Denmark, Bjørn Wiinblad, Lyngby Porcelæn, Juna og Arne Jacobsen Clocks) bevarer og udvikler en bred portefølje af interiør– og livsstilsprodukter – ser implementeringen af ansvarlige designprincipper og ansvarlig virksomhedsdrift som en naturlig forudsætning for virksomhedens succes og eksistens – både nu og i fremtiden. Og med B Corp certificeringen har Rosendahl Design Group føjet endnu et vigtigt element til sin samlede ansvarlighedsstrategi.
Hos B Lab Nordics, der udsteder B Corp-certificering, er man glade for, at man fremover kan udstyre den danske designvirksomhed med det prestigefyldte mærke.
”Vi er glade for at kunne byde Rosendahl Design Group velkommen i vores globale B Corp community. B Corp er en bevægelse af virksomheder, som har forpligtet sig til at drive forretning på en ny og mere ansvarlig vis, og certificeringen er et bevis på, at virksomheden lever op til høje standarder for social og miljømæssig ansvarlighed. Vi ved, at Rosendahl Design Group bliver en fantastisk tilføjelse til vores fællesskab af mere end 120 B Corps i Norden, og vi glæder os til at følge deres fortsatte indsats for en mere ansvarlig fremtid.” udtaler
Om B Corp certificering:
B Corp-certificering udstedes af B Lab, en non-profit-organisation og bevægelse, som driver positiv forandring og fremmer bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis. Certificeringen er en uafhængig bekræftelse af en virksomheds evne til at leve op til B Labs høje standarder for ansvarlighed, gennemsigtighed og social og miljømæssig ydeevne. B Lab udarbejder standarder, politikker, værktøjer og programmer, som virker kultur- og adfærdsændrende på virksomheder, og skaber et community, som adresserer samfundskritiske udfordringer.
Foto: Rosendahl Design Group