Årets fjerde udgave af 365DESIGN er netop udkommet og er på vej ud til alle abonnenter. Denne gang byder branchebladet på blandt andet portrætter af Frandsen Group, Lind DNA og Gejst.
365DESIGN nr. 4 2018 er på vej ud til alle abonnenter i hele landet. Som abonnent kan du også læse hele branchebladet online lige her.
I den nye udgave stiller 365DESIGN skarpt på den danske it-virksomhed Cornator og den internationale trend forecaster Li Edelkoort. Derudover bringer vi denne gang artikler med interessante brancheaktører, hvor du kan blandt andet læse om Frandsen Group, Lind DNA, Silkeborg Uldspinderi og Gejst.
Branchebladet byder også på et tema om farvetrends, hvor der fokuseres på colour forecasting og gives et indblik i, hvordan Jotun, Egger og Egetæpper arbejder med farver. Du kan også blive klogere på kerneforretningen på nettet med gode råd fra to danske webshops Trendy Living og Room for More.
Julen banker også på døren lige om lidt, så hvis du bare ikke kan vente på, det bliver december, retter vi blikket mod årets store højtid, hvor Nordstjerne, Lübech Living, Kähler og Bahne samt to trendeksperter giver deres bud på julepynt anno 2018.
Se den fulde indholdsfortegnelse for 365DESIGN nr. 4 2018 her.
Rigtig god læselyst!
Er du ikke abonnent?
Læs mere om et abonnement på brancheuniverset 365DESIGN her.