2019 er skudt i gang, og årets første udgivelse af branchebladet 365DESIGN er klar. Læs blandt andet om trends til AW 19/20, relevante messer og portrætter af blandt andet Norr11, Design Letters og Lene Bjerre.

Mellem jul og nytår – den 28. december 2018 – udkom 365DESIGN nr. 1 2019. Bladet er fyldt med interessante artikler, inspiration, perspektiv og ny viden til alle, som arbejder i den danske design-, interiør– og møbelbranche. Se indholdsfortegnelsen her.

Med den nye udgave af 365DESIGN kan du kickstarte 2019 med spændende portrætter af blandt andet Norr11, som fra starten har gennemgået store forandringer, og FDB Møbler, der har fokus på at bygge bro mellem fortid og fremtid i balancen mellem en stærk designhistorie og den moderne forbruger. Bladet går også tæt på de to brancheprofiler Jesper Sommer fra BySommer og Lotte Fynboe fra Oyoy.

Den nye udgave sætter fokus på de største trends og farver til sæsonen AW 19/20 og giver et overblik over de mest relevante messer i starten af det nye år, krydret med Broste Copenhagens, Normann Copenhagens og Sallings oplevelser af og holdninger til messelandskabet.

I denne udgave kan du også komme tæt på talenterne bag Sonobe Light og Enkl, som netop nu udstiller i pej gruppens galleri i Herning.


365DESIGN er sendt ud til alle abonnenter, som også kan læse bladet online her.

Er du ikke abonnent? Læs mere om et abonnement på brancheuniverset 365DESIGN her.