Tag med Formland på en tur ned ad memory lane og bliv klogere på de forskellige årtiers kendetegn, når der stilles skarpt på Formlands mange sæsoner og ændringer i design gennem tiden. Med 80 sæsoner på bagen har Formland været stedet, hvor årtiers forskellige særpræg har foldet sig ud. Formland har dannet rammen for både 80’er krom og hightech, 90’er lavalamper, årtusindskiftets samtalekøkkener, og hvad dertil hører.

1980’erne var et årti, der blev indledt med stor optimisme og en dominerende følelse af, at alt kunne lade sig gøre. Storbyen og urbanitet blev dyrket, og det amerikanske begreb yuppies, en forkortelse for young urban professionals, afspejlede en livsstil med fokus på karriere, hurtigt tjente penge, stræben efter succes, materialisme og fart over feltet. Som modpol til og reaktion herpå tiltrak punken, ligesom græsrods- og Bz’er-bevægelsen, en modsatrettet gruppe af unge med mere anti-autoritære værdier. I 80’ernes designbevægelse opstod et ønske om at frigøre stilen fra funktionalismen i takt med, at filosofiens verden bredte postmodernismen til både mode-, arkitektur- og designverdenen. Især den italien­ske designsammenslutning, Memphis Group repræsenterede denne nye postmodernis­tiske stilart og gjorde indtryk med et farverigt og nytænkende formsprog bestående af geometriske former, kontraster og knald på farverne, hvor især koboltblå var fremtrædende. I postmodernismen var alt tilladt, og designere lånte elementer fra tidligere tiders design og sammensatte dem på ny i nye kontekster, hvor formen ikke længere fulgte funktionen, men fantasien. Samtidig fandt andre designere i 80’erne inspiration i futurismen, der hyldede det teknologiske fremskridt, hvilket kom til udtryk i et industrielt og strømlinet designudtryk præget af krom, sort læder, glas og spejle – også kaldet hightech-stil. Desuden er dette årtiet, hvor der kom spejle på klædeskabs­dørene, væggene og i lofterne. Storforbruget i løbet af 80’erne ledte til økonomisk krise mod slutningen af årtiet og affødte den såkaldte kartoffelkur samt begrebet fattigfirserne, hvor mange mistede troen på fremtiden. Optimismen blomstrede dog op igen med Berlinmurens fald i 1989.

Som modpol til og reaktion på 1980’ernes inte­resse i økonomisk vækst, kendetegnes 1990’erne af blødere værdier med familien i fokus. I stedet gik flere i retning mod mere immaterielle værdier med vægt på sammenhold, fællesskab samt fokus på økologi, naturen og dyrevelfærd. Med 80’erne som en akkumuleringstid, hvor overflod af varer gav en følelse af succes, så var starten af 90’erne en periode, hvor vi revurderede vores behov, blev introduceret for internettet og fik mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet. De bløde værdier kom især til udtryk i vores boligindretning med romantiske frugt- og blomsterprint, quiltning, douchede pasteller på væggene, snirklede detaljer og tunge, polstrede møbler, der alt sammen stod i kontrast til 80’ernes hårde og strømlinede stil. Vi yndede at male væggene med svampe, der skabte liv og interessant tekstur, og motiverne på hverdagsservicet var ofte malet med akvareleffekt i sarte pasteller. Støvede toner og pastelfarver indtog alt fra vægge, småblomstrede lampeskærme og sofaer. Generelt indrettede vi os med mønstermiks, hvor botaniske print blev sat sammen med tern og striber og ledte tankerne til landlige franske provinser krydret med etniske udtryk. I musikkens verden dominerede grunge i starten af 90’erne. I midten af årtiet tog popkulturen verden med storm med amerikanske ungdomsserier som Beverly Hills 90210 samt boy- og girlbands som Backstreet Boys og Spice Girls. Plakatvægge fyldt med idolerne, boblende lavalamper og oppustelige møbler fyldte teenageværelserne, og gelelys og flydelys havde også deres storhedstid i slutningen af årtiet. Ligeledes fik møbler, som gav plads til den nye teknologi, centrale pladser i boligindretningen, og således flyttede både CD-tårne, VHS-maskiner og store alt-i-én møbler, der kombinerede tv-bord, musikhjørne, vitrineskab og kommode ind i vores hjem.

Forventningerne til 2000’erne og årtusindeskiftet var mange, og særligt anspændtheden omkring computerens nedsmeltning og overlevelse efter Y2K fyldte. Årtiet var på mange måder kontrastfyldt med både ubekymret forbrugsfest og dyb alvor med terror og finanskrisen. Tidsånden i starten af år 2000 var præget af økonomisk opsving og luksus med et stort ønske om at iscenesætte både den enkelte person samt boligen. Reality-tv var en ny genre, der slog igennem i 00’erne, hvor deltagerne fik opfyldt behovet for at promovere sig selv til stor begejstring for folk hjemme i stuerne. Boligindretningen i starten af 00’erne var især præget af minimalisme, rene linjer, monokrome farveskalaer, hvide vægge og højglans. Formsproget var kendetegnet ved organiske, strømlinede og bølgende former, og materialer som plexiglas fik plads i hjemmet. En pulserende stemning var dominerende – mere ville have mere – og tingene kunne ikke gå hurtigt nok. Især i Skandinavien har vores hjem dannet rammen om selskabeligt samvær, hvilket har påvirket vores interesse for boligindretning og møbler. I 00’erne bar vores hjem præg af masser af forbrugsgoder. Samtalekøkkener, spabade og fladskærme var noget alle ville have del i – også selvom det krævede banklån. Det nye årtusinde bragte også innovation med sig samt nye måder at kommunikere på grundet internettets fremdrift og mobiltelefoner, der efterhånden blev allemandseje. Mod slutningen af årtiet brister boblen, og finanskrisen forvandler os og giver os nye værdier. Vi kigger nu mere indad og dyrker det velkendte, nordiske og sikre valg i trygge rammer.

Starten af 2010’erne var fortsat præget af finanskrisen. Uden for store armbevægelser indrettede vi os i stedet med en minimalistisk og tryg tilgang til livsstil som reaktion på den økonomiske usikkerhed, der regerede vores verdensbillede. 10’erne var det årti, hvor ’hygge’ vandt indpas i resten af verden, ligesom New Nordic-stilen gjorde det med en lys og rolig farvepalet domineret af hvid, grå og lyst træ, messing samt tydelige naturreferencer. Sociale medier og særligt Instagram slog igennem i årtiets første par år, og selvprofilering og -eksponering i den digitale sfære steg eksponentielt. Boligtrends gik pludseligt viralt, og den hypervisuelle samfundskultur drevet af sociale medier var dominerende i 10’erne. Alt fra mad, selfies og vores bolig blev promoveret, og nye normer for det moderne hjem blev skabt. Vores æstetik blev på mange måder mere ensformig – stærkt inspireret af de hjem vi så i boligmagasinerne og hos influencerne. Særligt gallerivægge, veloursofaer og marokkanske tæpper var at finde mange steder. I 10’erne fik vi også grønnere fingre, og bloggerplanterne flyttede ind i mange hjem. Flere stilarter har præget årtiet med tydelige referencer til både art deco med velour, dekoration og varme metaller som messing samt Japandi-stilen, hvor Japan møder Skandinavien i elegant, minimalistisk og funktionalistisk forenelighed. Ønsket om at skille sig ud fra mængden og bo mere personligt med et eklektisk miks af møbler og kunstneriske interiørobjekter vandt frem i slutningen af 10’erne sammen med introduktionen af flere farver og teksturer på væggene fremdrevet af farvet spartelmasse og kalkmaling. Mod slutningen af årtiet oplevede vi en modtendens til de konstante digitale indtryk og masseproducerede, upersonlige objekter, hvilket resulterede i et gensyn med kvalitet, håndværkstraditioner, secondhand og miljøbevidsthed samt en blivende forkærlighed til unika keramik og design med plads til individet.

2020’erne bliver kendetegnet ved et opgør med højhastighedslivet samt et stigende behov for at være til stede i nuet og skabe et liv i balance. Flere af os vil derfor flytte fra by til land, hvor der er ro og plads til fordybelse, handle mere lokalt og støtte sit nærområde samt være tættere på den vilde natur. Årtiet blev skudt i gang med en verdens omspændende epidemi, hvilket ændrede vores hverdag på et øjeblik og tvang os til at skifte gear fra den ene dag til den anden. I starten årtiet lever mange af os derfor i en flydende overgang mellem arbejdslivet og det private hjem, som nu er blevet en multi­funktionel enhed, hvor begreber som hoffice og home quarter opsummerer dette nye livsvilkår. Balance, ro og komfort bliver store nøgleord i 20’erne, og valg i boligindretning og -forbedringer vil kredse omkring at skabe en tryg base med større fokus på sundhed, lys, indeklima, støjniveau og antibakterielle overflader. Den personlige bolig vil stadig komme til udtryk i den måde, vi kuraterer vores hjem på og være kendetegnet af unikke fund, kunstneriske objekter, vintage og kreative DIY-løsninger. Ligeledes vil vi inves­tere i langtidsholdbare designs udtænkt og udført af dygtige eksperter i kvalitetsmaterialer med smukke, håndlavede detaljer – som ikke kan skabes fra en maskine alene. Klima og bæredygtighed bliver desuden alvor – fremfor markedsføring. Klimavenlige valg og ændring af uhensigtsmæssige forbrugsvaner vil være toppen af dagsordenen i alt fra udformning, produktion, kemi og transport til materiale, indpakning, produktcyklus og mængde. Vi vil opleve, at design af bio-, komposit- og genbrugsmaterialer vinder frem som en af mange alternativer og nye løsninger til at løfte vores miljømæssige samvittighed og ansvar med det overord­nede forbrugstema: Bedre fremfor mere.