Glæd dig

365DESIGNFormlandSpring 2023

Sammenhold i usikre tider

2023 startede lige så mærkeligt som 2022 endte; langt mere indviklet end de fleste havde forestillet sig. 2022 var det første ægte post-corona-år. Ingen nedlukninger, hjemsendelser, aflysninger med videre. Men det var også et år med opture og nedture og masser af uro og usikkerhed. Med interne og eksterne, lokale og globale udfordringer er det imponerende, at branchen er i stand til at holde fokus på bolden og få en god start på 2023.

Det siges at modstand gør stærk. Altså må møbel- og interiørbranchen være superstærk. Tilpasninger og krisehåndtering er vi alle blevet gode til i de seneste år – og vi fortsætter åbenbart lidt endnu.

Endnu en messe står med andre ord i skyggen af turbulens. Nu er det ikke en virus og restriktioner, der spænder ben, men en presset økonomi både hos udstillere og indkøbere. For mange er det en ny virkelighed, da det er første reelle økonomiske krise, de oplever. For andre er det endnu en i rækken. Lige meget om det er nyt eller velkendt at navigere i en krisetid, så er det rart at vide følgende: det går over igen. Så længe der kæmpes, prioriteres og fokuseres, så vil langt de fleste stå stærkere på den anden side.

Når man mødes af usikkerhed og turbulens, så er sammenhold også afgørende for en branche. Og her tæller et messeformat som et vigtigt redskab. Der bakkes op om branchen, messen og aktiviteterne, så der er et samlingspunkt for alle.

Sammen står branchen stærkere.

Snart åbnes dørene til endnu en Formland messe. 365DESIGN har i den forbindelse endnu engang udgivet et Formland messeblad, hvori vi har samlet interessante portrætter, præsenterer sæsonens vigtigste trends og farver og kommer bagom branchen.

Læs bladet herunder, eller scroll ned og find også artiklerne enkeltvis her på siden.

God læselyst! 

Annoncører

Læs alle artiklerne fra det nyeste 365DESIGN Formland messeblad, og bliv inspireret før, under og efter messen

Læs Formland Spring 2023 messebladet her

Her kan du læse den fulde udgivelse af messebladet. Alle ovenstående artikler er fra dette blad. Messebladet kan også findes fysisk ved indgangene til Formland.