For nogle virksomheder kan det virke som et omstændeligt forløb at opnå miljømærkninger og certificeringer på sine produkter. Det er dog et område, hvor både FSC Danmark og Miljømærkning Danmark mærker en stigende interesse fra virksomheder i møbel-, design- og interiørbranchen. 365DESIGN har talt med de to organisationer om henholdsvis FSC-certificeringen samt Svanemærket og EU-Blomsten.
Artiklen blev bragt i 365DESIGN nr. 2 2020.
Kan I mærke en stigende interesse hos aktører i møbel-, design- og interiørbranchen for at blive certificeret?
Det kan vi helt bestemt – både når det kommer til interessen fra landets designstuderende, som helt naturligt tænker træ og bæredygtighed i deres design, men også når det kommer til den etablerede branche, der på få år har rykket seriøst på at blive FSC-certificeret. Vi oplever, at motivationen både kommer internt fra virksomhederne selv, fordi de gerne vil dokumentere bæredygtighed på deres produkter og tage et globalt ansvar, men også fra et marked der i højere og højere grad kræver produkter, som er FSC-certificeret.
Hos FSC Danmark er vi meget bevidste om, at alle de gode intentioner i skovene ikke holder, hvis vi ikke har virksomheder, som faktisk vil købe fra skovejerne og producere i FSC-certificerede materialer. Derfor rejser vi hver dag rundt i landet og har tæt dialog med alle typer virksomheder for at informere dem om certificeringen – lige fra små enkeltmandsvirksomheder til store, globale koncerner. Det er en del af vores medlemsarbejde, men også en del af vores overordnede formål.
Hvad kendetegner FSC?
Det centrale i FSC-certificeringen er ansvaret for både mennesker og natur i verdens skovområder. For os er en bæredygtig skov langt mere end et spørgsmål om CO2. Det handler om at beskytte truede dyrearter, naturområder og sikre fair løn og ordentlige arbejdsvilkår til skovarbejdere verden over. FSC arbejder med 14 ud af FN’s i alt 17 verdensmål – lige fra vandressourcer og biodiversitet til ligestilling, ligesom FSC også har opsat 10 grundprincipper og kriterier, som er en slags grundlov for FSC, og som gælder for forvaltningen af FSC-certificerede skove i hele verden. FSC er desuden en forening, og som det eneste lignende mærke giver vi lige stemmeret til miljøorganisationer, sociale organisationer og virksomheder. På den måde vægter alle tre områder lige højt og skal dermed styrke hinanden.
Hvilke krav skal man opfylde for at kunne få certificeringen?
De fleste af FSC-certificeringens krav ligger selvsagt ude i skoven. Her skal skovejeren sikre både natur og mennesker gennem FSC-certificeringens principper og kriterier. Kravene er sat globalt i samarbejde mellem miljøorganisationer, sociale organisationer og virksomheder. Det kan eksempelvis handle om, hvor tæt på vandløb man må fælde træer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, stop for fældning af træer i yngleperioden for fugle og løn til skovarbejdere. Når det kommer til producenterne, så bliver de certificeret til at holde FSC-certificeret materiale adskilt fra ikke-FSC-certificeret materiale, ligesom de skal leve op til at købe og sælge efter FSC’s retningslinjer.
Hvordan sikrer I, at virksomhederne lever op til kravene for certificeringen?
Vi har et samarbejde med certificeringsfirmaer, der besøger skove og produktioner minimum en gang om året, hvor de blandt andet interviewer folk og tjekker procedurer. Der er et armslængdeprincip i FSC, som dækker over, at vi ikke tjekker os selv, men har eksterne til det. FSC tjekker dog certificeringsfirmaernes arbejde løbende via et globalt organ, der også kan suspendere certificeringsfirmaer, hvis de ikke gør arbejdet grundigt nok.
Hvordan fokuserer certificeringen på cirkulær økonomi?
FSC arbejder blandt andet med genbrug, hvor vi har en særskilt genbrugscertificering. Produkter af FSC-genbrugstræ indeholder minimum 70 procent post-consumer genbrugsmaterialer og maksimum 30 procent pre-consumer genbrugsmaterialer. Post-consumer materialer er produkter, der har tjent deres formål, og som er indsamlet igen til genbrug. Pre-consumer materiale er eksempelvis afskær eller fejlproduktioner.
Kan I mærke en stigende interesse hos aktører i møbel-, design- og interiørbranchen for at blive certificeret?
Udbuddet af miljømærkede møbler er stærkt stigende. I dag leverer mere end 50 møbelvirksomheder miljømærkede møbler til det danske marked. Det er en stigning på 87 procent i forhold til 2016. Vi ser, at udviklingen er drevet af en efterspørgsel fra professionelle indkøbere i virksomheder, og vi ser det især inden for møbler til kontraktmarkedet som kontorstole, hæve-sænkeborde, konferencemøbler og reolsystemer. Vi hører også, at producenterne oplever en øget efterspørgsel fra markedet på certificeret design til boligen, så vi forventer, at det er noget, der vil komme mere og mere af fremover.
Hvad kendetegner de to miljømærker?
Det er muligt at certificere det, vi kalder for ’møbler og inventar’ samt ’boligtekstiler’ med både Svanemærket og EU-Blomsten – og det er både indendørs- og udendørsprodukter. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. At mærkerne er officielle betyder, at myndighederne bakker op om dem. Begge mærker sætter absolutte krav til et produkt, og det skal dokumenteres, at produktet lever op til kravene, før det kan blive certificeret. Ni ud af ti danskere kender Svanemærket, mens fire ud af ti kender EU-
Blomsten, og det er med til at gøre mærkerne til effektive markedsføringsredskaber, som giver mulighed for at skabe en bæredygtig udvikling i markedet.
Hvilke krav skal man overholde for at få miljømærkerne?
Det, der karakteriserer både Svanemærket og EU-Blomsten, er, at de stiller produktspecifikke krav. Det betyder, at hver produkttype har unikke krav, som sikrer, at de miljømæssigt vigtigste områder er omfattet, og det er på den måde, at mærkerne er med til at opnå maksimal miljøeffekt. Nogle af de vigtigste krav for møbler er blandt andet, at der skal anvendes en høj andel certificeret, bæredygtigt træ som FSC og PEFC, og at møbler fremstillet med en høj andel af plast skal indeholde en vis mængde genanvendt plast. Mærkerne stiller også høje krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt design, hvor der eksempelvis er krav om, at metal i et produkt skal kunne genanvendes. Sidst, men ikke mindst, så stiller mærkerne også høje krav til kvaliteten af produktet, så det har en lang levetid. Alle kravene er transparente og offentligt tilgængelige på vores hjemmeside, så det er nemt for både forbrugerne og professionelle indkøbere at se, hvad miljømærkerne dækker over.
Hvordan sikrer I, at virksomhederne lever op til miljømærkernes krav?
For at opnå en certificering med enten Svanemærket eller EU-Blomsten skal man indsende en ansøgning til Miljømærkning Danmark, og så skal man kunne dokumentere, at produktet lever op til de krav, der er til produktområdet. Vi tjekker, at dokumentationen er korrekt, og herefter udfører vi et kontrolbesøg der, hvor produktet bliver produceret. Efterfølgende foretager vi også stikprøvekontroller hos de virksomheder, der har licens til miljømærkerne, for at sikre, at kravene efterleves.
Hvordan kan miljømærkerne være med til at sikre cirkulær økonomi?
Begge miljømærker er livscyklusbaserede, hvilket betyder, at de stiller krav i flere faser af produktets livscyklus. Det gør, at der bliver set på, hvordan man bedst muligt kan sende ressourcerne videre i nye ressourcekredsløb og reducere mængden af affald. Både Svanemærket og EU-Blomsten arbejder med seks principper for at fremme cirkulær økonomi. Disse seks principper er:
- Krav til fornybare, recirkulerede og bæredygtige råvarer
- Skrappe kemikaliekrav
- Krav til reduceret brug af ressourcer og energi
- Kvalitetskrav og levetid
- Krav til produktdesign, demontering og reparerbarhed
- Krav til optimal affalds- og ressourcehåndtering
Vil du læse flere artikler fra 365DESIGN nr. 2? Bladet er udgivet digitalt og tilgængeligt for alle. Læs det her.
